Slaget på Reden.
Efter den
franske revolution i 1789, som grundlæggende kom til at ændre det europæiske
politiske landkort, opstod der en lang række krige, som stod på on and off i
årene 1792-1815. Kampen stod primært mellem England og Frankrig, men
krigene var præget af meget skiftende alliancer.
 |
| Illustrationen er lavet af Matias Frost Torp-Hansen, stud.mag, Københavns Universitet. |
Danmark og Sverige erklærede
sig neutralt. Det fik den betydning, at Danmarks, på det tidspunkt mange,
handelsskibe kunne fragte gods for begge parter i krigene. Dette tjente de
københavnske købmænd styrtende på. Man har derfor, måske misvisende da der også
var ekstrem fattigdom i Danmark i tiden, kaldt perioden indtil 1807 for den
florissante periode. Storbritannien forsøgte at stoppe den danske sejlads,
hvilket ikke skete da Danmark i stedet for indgik et neutralitetsforbund med
Rusland.
Rusland indgik dog i vinteren 1800/1801 en aftale med Napoleon, som
gjorde det svært for Danmark at holde neutraliteten og en militær konfrontation
med England var uundgåelig. Kronpris Frederik, som styrede landet på sin
sindssyge far Christian d. 7’s vegne, var dog ikke meget for bare at overgive
sig. Den 2. April 1801 fandt Slaget på Reden så sted.
 |
| Maleri af Slaget på Reden 1801. |
Briterne var overlegne,
og fik hurtigt sprængt den danske forsvarslinie, og admiral Nelson tilbød
våbenstilstand, da han var overbevist om, at Danmark ville være nødt til at være
klar til forhandling. En sådan blev indgået den 9. April. Danmark kunne ikke
bare træde ud af neutralitetsforbundet, som England gerne ville have det, da
det så ville betyde, at man erklærede Rusland krig. Men den russiske Zar var
blevet myrdet den 7. April, hvorfor neutralitetsforbundet ikke eksisterede
mere. Danmark kunne gå med på de engelske krav uden at frygte for russiske
repressalier. Neutralitetspolitikken overlevede.
Dekretet om "fastlandsspærring".
I 1806 udsteder
Napoleon dog dekretet om ”fastlandsspærring”, som var et dekret der forbød alt
handel mellem England og Frankrig og dets allierede. Det satte Danmark i en
kattepine, da de efter freden i Tilsit, var det eneste neutrale land på det
europæiske fastlandskontinent. Briterne frygtede for, at Napoleon skulle få
Danmark som allierede, og dermed komme i besiddelse af den danske flåde. Derfor
sendte England i slutningen af juli 1807 en invasionsflåde mod Danmark med
kravet om at få udleveret den danske flåde.
Briternes
frygt var dog baseret på et falsk rygte. De fleste skibe lå på Holmen, og var
som sådan slet ikke klar til at sejle nogen steder. Den britiske udenrigsminister havde dog fået andre oplysninger.